Ung med diabetes (Del 1)

Da jeg var 13 år gammel, 2-3 måneder før min konfirmation, den 23 januar 2002, fik jeg konstateret type 1 diabetes. På de 10 minutter jeg sad hos lægen sammen med min mor ændrede både mit og resten af min families liv sig 180 grader. Lige pludselige havde denne, kroniske sygdom som jeg ikke rigtig vidste hvad var! Min morfar havde type 2 diabetes og måtte stort set aldrig spise kage når vi var sammen i familien og jeg var sikker på, at det var det jeg havde fået, og at jeg aldrig måtte spise slik eller kage igen!

Den sidste måned op til, at jeg fik det konstateret var jeg flere gange hos lægen, fordi jeg havde det underligt. Jeg var tørstig hele tiden og satte jeg munden til en ½ liters vandflaske, så tømte jeg den på én gang og lige derefter skulle jeg tisse! Ligesom hvis man har holdt sig i mange timer og man næsten ikke kan holde sig mere – sådan havde jeg det! Jeg havde det bare sådan 15-20 gangen om dagen! Jeg vågnede også 3-4 gange hver nat fordi jeg følte jeg var ved at tisse i bukserne og fordi jeg var så tørstig, at det gjorde helt ondt i halsen. Første gang jeg var hos lægen, afviste han hurtigt at der skulle være noget galt med mig og sagde, at det bare var fordi jeg var teenager og at teenagere nogle gange havde nogle underlige idéer.

På det her tidspunkt var der rigtig meget i ugebladene med unge der fik type 1 diabetes og dermed også, hvilke symptomer der var på sygdommen. Min mor læste rigtig mange ugeblade og cirka 2-3 uger efter jeg havde været hos lægen første gang, sagde min mor, at vi skulle til lægen igen og at vi denne gang skulle medbringe en urinprøve hjemmefra. Hun havde fortalt, at hun synes jeg skulle tjekkes for diabetes, men jeg små lo bare lidt og tænkte “Det er da fint nok, men det har jeg jo ikke!”.

Den dag i januar hvor alt ændrede sig, husker jeg ret klart, selvom det efterhånden er mange år siden! Vi skulle have idræt i skolen den dag og jeg kan huske at vi skulle spille volleyball. Én gang om året havde vi en volleyball turnering for hele skolen og jeg synes altid det var vildt sjovt! Denne her dag i idræt var jeg fuldstændig udmattet! Min idrætslærer, som også var min klasselærer blev simpelthen så sur på mig, fordi jeg var så træt og jeg kunne simpelthen ikke løbe efter bolden. Jeg forsøgte at forklare, at jeg bare ikke kunne og at jeg bare var så træt, men han forstod det ikke rigtig. Efter skole skulle jeg til guitarundvisning, som jeg altid skulle om onsdagen. Jeg kan huske, at jeg fortalte min underviser, at jeg umiddelbart herefter skulle til lægen, fordi min mor mente at jeg havde sukkersyge og jeg synes jo virkelig at det var for latterligt!

Kl. 15:30 sad vi hos lægen. Vi havde urinprøven med. Jeg kan huske at jeg var nervøs, men at jeg tænkte at der sikkert ikke var noget at komme efter. Vi gik ind på lægens kontor og min mor sagde at vi havde urinprøven med og at hun ville have mig testet for diabetes. Lægen testede min urin og tog mit blodsukker, som var 26,3, hvilket er sindssygt højt! Han fortalte at jeg havde sukkersyge og at jeg skulle indlægges på sygehuset dagen efter omkring kl. 10. Jeg begyndte at græde. Jeg var bange for hvordan mit liv skulle ændre sig..